Forskning

I mange erhverv er det nødvendigt, at mennesker går på arbejde døgnet rundt - fx på hospitaler og plejehjem, i transportsektoren og flere steder i industrien. Personer med natarbejde eller tidlige morgenvagter oplever typisk en række akutte symptomer fx at være trætte og irritable og mange har problemer med fordøjelsen. Der er desuden en række studier, der peger på at arbejde om natten er associeret med øget risiko for ulykker og en række kroniske sygdomme, fx hjertekar sygdom, kræft og sukkersyge. Det er dog ikke dokumenteret, at natarbejdet er den egentlige årsag.
Forskningen om arbejdstid tager derfor blandt andet udgangspunkt i at natarbejde er nødvendigt i mange erhverv og berører mange mennesker. Formålet med forskningen i arbejdstid er blandt andet at undersøge om natarbejde er den egentlige årsag til sygdom, og hvordan vi kan tilrettelægge natarbejde i de tilfælde hvor det ikke kan undgås, så det indebærer så lille en risiko som muligt. Den viden vil kunne anvendes til rådgivning til gavn for både arbejdstagere, arbejdsgivere og arbejdsmiljøprofessionelle.

Kontaktperson
Anne Helene Garde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Relevante links:
www.nfa.dk/da/Forskning/Arbejdstid

Hver tiende arbejdstager har problemer med at forene arbejde og familieliv på en hensigtsmæssig måde, og de helbredsmæssige konsekvenser af, hvad der sker på arbejdspladsen, afhænger af vores generelle livsomstændigheder. Projektet har til formål at afdække samspillet mellem det psykosociale arbejdsmiljø og familiemæssige krav i forhold til medarbejdernes risiko for at udvikle kronisk sygdom (hjertekarsygdom, cancer og kronisk obstruktiv lungelidelse) samt afdække de underliggende mentale, adfærdsmæssige og fysiologiske mekanismer. Vi ønsker også at identificere arbejdsmiljøfaktorer, der kan beskytte medarbejderne mod sådanne helbredsskadelige virkninger. En god forståelse af de underliggende mekanismer og beskyttende faktorer er afgørende for udviklingen af effektive forebyggelsesstrategier. Projektet vil bidrage til en revideret forståelse af forholdet mellem arbejde og sundhed, der går fra et begrænset fokus på arbejdsrelaterede faktorer i retning af en mere global forståelse af samspillet mellem psykisk arbejdsbelastning og familiemæssige krav.

Kontaktperson:
Naja Hulvej Rod, Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Projekt, Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser – et prospektivt registerstudie
Mobning på arbejdspladsen er udbredt og omkostningsfuldt for både individer, organisationer og samfund. Mobning er stærkt forbundet med psykologiske og fysiologiske stressreaktioner, som potentielt kan føre til både sygefravær, jobskifte, tidlig tilbagetrækning og arbejdsløshed.
Projektets formål er at bidrage med væsentlig, ny viden om, hvordan mobning og negative sociale relationer udvikles og fører til sygefravær, jobskifte og arbejdsløshed. Den opnåede viden fra projektet vil være nyttig i fremtidig forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Kontaktpersoner:
Fra Afdeling for Social Medicin deltager følgende i projektet: Matias Brødsgaard Grynderup (post.doc), Kirsten Nabe-Nielsen (post.doc), Åse Marie Hansen (professor).

Samarbejdspartnere:
Fra Afdeling for Psykologi, Annie Høgh (professor og PI),  Paul Conway (post.doc), Laura Francioli (forskningsassistent)
Fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Anne Helene Garde (professor), Reiner Rugulies (professor), Thomas Clausen (seniorforsker).

Relevante links:
Her på siden kan du læse mere om projektet og løbende følge med i de forskningsartikler, der bliver publiceret: www.mobning.nu

Danske hospitaler er presset af stigende krav til effektivitet og kvalitet i takt med, at der er færre ressourcer til rådighed. For at håndtere dette arbejdes der løbende med omstruktureringer, der kan føre til belastning af medarbejdernes arbejdsmiljø. Social kapital, med fokus på tillid, respekt for hinandens arbejde og samarbejde, er en central organisatorisk ressource, der kan bidrage til at løse denne problemstilling. Den videnskabelige litteratur støtter en sammenhæng mellem social kapital, arbejdsmiljø, kvalitet og effektivitet, men der findes meget få forløbsundersøgelser på området og ingen i en dansk kontekst. Formålet med nærværende projekt er at belyse betydningen af social kapital for trivsel og sygefravær blandt medarbejderne på hospitalet samt for kvaliteten og effektiviteten i udførelsen af hospitalernes kerneopgave. Endvidere vurderes det i hvor høj grad social kapital kan afbøde de negative konsekvenser af et belastende psykisk og fysisk arbejdsmiljø for medarbejdernes trivsel og sygefravær. Projektet udføres i samarbejde med Region Hovedstaden og i forbindelse med projektet etableres et forløbsstudie af ca. 30.000 medarbejdere på regionens hospitaler.

Kontaktperson
Naja Hulvej Rod, Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

At undersøge om stress i både arbejds- og privat livet i livsforløbsstudier (dvs. lav socioøkonomisk position, store livsbegivenheder, arbejdsrelateret stress, skifteholdsarbejde, ægteskabelig stress, manglende og / eller negative sociale relationer, depression, oplevet generel stress) kan være relateret til en bred vifte af indikatorer for stress reaktivitet (f.eks kortisol, hjertefrekvens variabilitet ), adfærdsændringer (f.eks søvnforstyrrelser, negativ sundhedsadfærd ) og fysiologiske biomarkører for sygdomme (f.eks lipider, lav kvalitet inflammation , blodtryk , fibrinogen, køn steroidhormoner ) og derved muligvis forklare en sammenhæng til senere udvikling af sygdom .

Kontaktpersoner
Åse Marie Hansen, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 
Naja Hulvej Rod, Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Anne Helene Garde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Nanna Hurwitz Eller og Rikke Hinge Carlsson, Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Bispebjerg Hospital

Grundet den aldrende befolkning vil andelen af personer på pension i forhold til arbejdsstyrken øges i de kommende årtier. Som reaktion på denne demografiske tendens er det i Danmark og andre europæiske lande blevet en politisk prioritet at øge pensionsalderen.  Denne udvikling har afdækket et behov for mere viden om, hvordan høj alder har indflydelse på mental og fysisk arbejdskapacitet, om potentielle helbredskonsekvenser af at hæve pensionsalderen samt hvordan det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø har indflydelse på den enkeltes beslutning om at gå på pension.  Igangværende projekter undersøger udvikling af helbredet før, under og efter pension i forhold til hjertekarsygdomme og mentale lidelser samt hvordan elementer fra arbejdslivet modificerer ændringer i sundhed i forbindelse med pension.  Andre projekter fokuserer på, hvordan pleje af familiemedlemmer påvirker arbejdsmarkedstilknytningen og pension, mens andre projekter undersøger indflydelsen af det psykosociale miljø på intention om tilbagetrækning og faktisk tilbagetrækning – for eksempel effekten af organisatoriske forandringer. Alle tre partnere fra Københavns Stressforskningscenter samarbejder om disse projekter.  

Kontaktpersoner
Naja Hulvej Rod, Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Jens Peter Bonde, Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Bispebjerg Hospital
Anne Helene Garde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Størstedelen af den forskning som sammenkæder psykosociale karakteristika i arbejdsmiljøet med forskellige sundhedsudfald er baseret på selvrapporterede spørgeskemaer og formålet med meget af denne forskning er at identificere karakteristika ved arbejdsmiljøet, som kan blive modificeret. En måde hvorpå man kan løse disse metodiske begrænsninger er ved at udvikle og validere jobeksponeringsmatricer, som samtidig også vil muliggøre landsdækkende registerbaserede undersøgelser.

Igangværende projekter har til formål at udvikle danske jobeksponeringsmatricer for udvalgte psykosociale karakteristika, såsom krav og kontrol, som menes at variere mellem forskellige erhverv.  Denne forskning er forbundet med et nationalt projekt, hvis formål er at etablere en landsdækkende arbejdsmiljøkohorte baseret på job titler og eksponeringsmatricer, som dækker alle former for erhvervsmæssige eksponeringer.

Kontaktpersoner
Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Jens Peter Bonde, Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Bispebjerg Hospital
Esben Meulengracht Flachs

Fra efteråret 2015 tilbyder Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg hospital, psykologisk behandling til patienter med arbejdsrelateret stress. Der vil være mulighed for enten individuelle forløb eller gruppebehandling, og fokus vil være på kognitiv terapi og mindfulnesstræning. Med henblik på fortsat udvikling af tilbuddet vil der i perioder blive tale om mulig deltagelse i randomiserede projekter vedrørende terapiens konkrete indhold, behandlingsintensitet og brug af booster-sessioner. Patienterne vil blive fulgt bl.a. i forhold til fastholdelse på arbejdsmarkedet og symptombillede. 

Kontaktperson:
Nanna Hurwitz Eller, Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Bispebjerg Hospital

Hvorvidt og i hvilken grad det psykosociale arbejdsmiljø kan påvirke det fysiske og psykiske helbred har været stærkt omdiskuteret gennem mange år. I Københavns Stressforskningscenter udfører vi epidemiologiske studier til at styrke vidensgrundlaget om betydningen af det psykosociale arbejdsmiljø for sygdommes udvikling og mulige underliggende mekanismer.

Vi undersøger eksempelvis om risikoen for at udvikle alvorlige sygdomme som hjertekarsygdom, muskelskeletlidelser og diabetes er større for personer som er udsat for et problematisk psykosocialt arbejdsmiljø. Vi har også et stort fokus på betydningen af det psykosociale arbejdsmiljø for udviklingen af behandlingskrævende psykiske lidelser, som fx depression, og hvordan arbejdsmiljøet spiller sammen med faktorer udenfor arbejdet i forhold til disse udfald.

Vi undersøger disse sammenhænge både i danske studier og i samarbejde med internationale forskningsgrupper. Som metoder bruger vi bl.a. data fra store spørgeskemastudier og nationale arbejdsmarkeds- og helbredsregistre.

Alle tre partnere I Københavns Stressforskningscenter samarbejder om forskning indenfor dette område.

Kontaktpersoner
Nanna Hurwitz Eller, Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Bispebjerg Hospital
Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Naja Hulvej Rod, Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Links
Læs mere om vores forskning i psykisk arbejdsmiljø og helbred:
http://nfa.dk/da/Forskning/Strategiske-forskningsomraader/Psykosocialt-arbejdsmiljo 

Tidligere forskning i psykisk arbejdsmiljø har primært fokuseret på arbejdsrelaterede belastninger og de medfølgende stressrelaterede helbredsproblemer. Ud fra et forebyggelsesperspektiv er det imidlertid mere interessant at undersøge, om man kan identificere ressourcer på arbejdspladsen, der kan medvirke til en forbedring i medarbejdernes oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø, modvirke effekten af ​​stressbelastninger og beskytte medarbejdernes helbred. Formålet med projektet er at identificere ressourcer på arbejdspladsen der kan fremme medarbejdernes sundhed og reducere sygefravær. Forskningsprojektet arbejder ud fra en hypotese om, at arbejdspladsen er en ressource, der under de rette omstændigheder kan bidrage til at fremme medarbejdernes sundhed og trivsel. Projekts formål belyses ud fra forskellige datakilder. For det første vil projektet tage udgangspunkt i en eksisterende forløbsundersøgelse baseret på Region Hovedstadens trivselsundersøgelser med gentagne målinger på over 20.000 af regionens ansatte. Det omfattende datamateriale fra Region Hovedstaden giver en mulighed for at gennemføre forløbsundersøgelser af arbejdspladsressourcer og -belastninger på forskellige organisatoriske niveauer. Disse danske data suppleres med omfattende data fra tre veletablerede og internationalt anerkendte forløbsundersøgelser af arbejdsforhold og sundhed fra England, Finland og Frankrig. Tilsammen indeholder disse studier gentagne målinger af arbejdspladsressourcer, psykisk arbejdsbelastning, sygefravær og helbred på over 100.000 personer. På grund af den store statistiske styrke, man opnår ved at koble data fra disse studier, vil projektet direkte kunne adressere årsager til og betydningen af ændringer i arbejdspladsressourcer og psykisk arbejdsbelastning for medarbejdernes sygefravær og helbred, og dermed sikre en klar adskillelse af årsag og virkning.

Kontaktpersoner
Naja Hulvej Rod, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Alice Jessie Clark, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Jens Peter Bonde, Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Universitetshospital
Reiner Rugulies, det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Arbejdsbetinget stress og depression deler symptomer, men er også forskellige tilstande. I projektet inkluderes 30 patienter med indlæggelseskrævende depression og 30 patienter med arbejdsrelateret stress, hvor kriterier for depression ikke er opfyldt. Der måles på en række biomarkører for det fysiologiske stressrespons og desuden på markører for oxidativt stress. Yderligere undersøges den kognitive funktion hos patienterne med arbejdsrelateret stress. Hypotesen er, at begge grupper vil have øget oxidativt stress, og at deprimerede vil have øget cortisolrespons ved DEX/CRH-test, mens stressede vil have nedsat cortisolrespons ved DEX/CRH-test samt nedsat kognitiv funktion målt ved neuropsykologisk testning.

Kontaktpersoner
Johan Høy Jensen og Nanna Hurwitz Eller, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Samarbejdspartnere
Projektet udføres i samarbejde med Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet, hvor interviews og undersøgelser foretages. Stress-patienterne rekrutteres på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

Professor Martin Balslev Jørgensen, overlæge Jeanett Bauer og stud.med. Steffen Jönsson, Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet står for dataindsamling og analyse.

Rapporten for forskningsprojektet 'Psykosocialt arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser' er blevet til på baggrund af et tæt samarbejde mellem Danske Regioner, Forhandlingsfællesskabet og Københavns Stressforskningscenter. Samarbejdet mellem forskere og parterne på det regionale område er etableret med henblik på at levere praksisrelevant viden til at understøtte det fremadrettede arbejde med at sikre det psykosociale arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser. Rapporten er inddelt i tre kapitler, der hver repræsenterer delprojekter valgt ud fra et kriterium om både regional og forskningsmæssig relevans. Forskningsprojektet søger således at belyse følgende spørgsmål:

• Delprojekt 1. Hvilke arbejdspladsrelaterede faktorer har betydning for medarbejdernes oplevelse af det psykosociale arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser?
• Delprojekt 2. I hvor høj grad kan social støtte fra kollegaer og ledelse afbøde negative konsekvenser af vold eller trusler om vold for medarbejdernes trivsel og helbred?
• Delprojekt 3. Hvilke evidensbaserede organisationsrettede indsatser kan medføre forbedringer i det psykosociale arbejdsmiljø på social- og sundhedsområdet?

Kontakt personer
Naja Hulvej Rod, Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Jens Peter Bonde, Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Bispebjerg Hospital
Birgit Aust, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs rapporten: Rapporten Psykosocialt arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser kan frit downloades her